Inspiration

 

 

Flyv

Kære smukke væsen, der læser disse linier:

Spred dine vinger og flyv.

Mærk letheden, mærk hvordan vinden kærtegner dig, når du svæver af sted.

Mærk hvordan du er omgivet af venner.

Leg

Glæd dig

- sæt dig selv fri og mærk at du er fri. Fuldstændig fri.

Og flyv så lige derhen hvor du gerne vil.

Du er ventet.

 

 

Sæt dig fri 

Løs dig af de bånd der binder dig.

Løs dig af de bånd du binder andre med.

Løs dig af fortiden.

Løs dig af fremtiden.

Vær tilstede lige nu, lige her, med din fulde opmærksomhed

- med udgangspunkt i dit hjerte, forbundet til Universet hjerte og Moder Jords hjerte

og du vil mærke din kraft.

 

Sæt dig selv fri til at gøre det, du kom her for at gøre!

 

 

Vidste du ............

At når vi ophæver vores følelsesmæssige blokeringer, får glæden og de positive følelser mulighed for at strømme frem.

Uforløst sorg lægger som hinde over livsglæden.

Vreden kvæler de positive strømme og den seksuelle energi.

Angsten hæmmer kærligheden.

 

Kærlighed er det vi er mest bange for at vise - vi gemmer den bagved alle de andre følelser, af angst for at blive afvist.

 

 

"Det eneste vi mangler, er det vi mangler at give"

(Citat Lars Muhl)

 

 

Når vi lærer at holde op med at gå i vejen for os selv, er der intet vi ikke kan opnå.

 

 

Ret din søgen indad

- og du vil finde, at alt hvad du søger i den ydre verden, har du i dig selv.

Søg din indre styrke, og brug den i kærlighed.

 

 

Accept

Det i os, som vi frygter, ønsker blot vores accept og kærlighed.

 

 

Hvad ville du vælge, hvis der ikke var noget du frygtede?

Du er en Guddommelig skabelse og en Guddommelig skaber.
Men din virkelighed er defineret udfra de ting du frygter - og så længe du frygter dem, nærer du dem. Hvis du ikke frygtede andres mening og reaktion, hvis du ikke frygtede fiasko, hvis du ikke frygtede fattigdom, at føle dig dum, eller hvis du ikke frygtede døden  -  hvad ville du så vælge?

Kan du tillade dig selv så stor frihed?

 

 

"Når du giver opmærksomhed til de ting du ønsker i dit liv, er det de ting du får" 

Hvad ville du vælge, hvis du vidste at denne dag er den første i resten af dit liv?

Forestil dig, at du døde i dag og fik en gave. Gaven var at komme tilbage med en ren tavle, en frisk start, fuldvoksen og klar til at leve. Ville du tillade dig selv at træde udover karma, ville du kunne slippe de mønstre du har levet efter, ville du kunne slippe alt ansvar og byrder du har båret på og begynde på en frisk?

Du kan give dig selv den eksakte gave hvert øjeblik!

Hvis du skulle starte på en frisk i dette øjeblik - hvad ville du så vælge?

 

 

"Du er aldrig alene"

Der er et uendeligt antal engle omkring dig i dette øjeblik, de er hos dig i kærlighed, med støtte, ære og medfølelse. Det er dit Engleteam, de er knyttet til dig og er altid klar til at rykke energi sammen med dig. Der er Ærkeengle, Opstegne Mestre og væsner fra forskellige dimensioner, deres største glæde er at støtte dig i din proces. Ånd dybt, åben dit hjerte og tillad dig selv at mærke energierne omkring dig i dette øjeblik. Du er elsket uden sammenligning og for altid æret for det liv du lever! Du viser vejen, du åbner stien af bevidsthed og skaber potentialer af bevidsthed for de Engle og mennesker der følger dig.

 

Du er elsket. Du er æret. Du er ALDRIG alene.

 

 

"For at lytte til intuitionen må du være i ro og stillle"

Vær tålmodig og bevar roen! Prøv at lade tingene flyde stille af sted, mens du iagttager dem. Iagttag tingene, lyt til din intuition - og søg efter tingenes potentiale.

 

Hvad siger din intuition dig?

 

 

 

Lev i nuet - det er her

DU skaber DIN fremtid

 

www.mariel.dk

massage • healing • intuitiv vejledning • terapi • regression • klangmassage   

www.mariel.dk