|
Healing
- som behandlingsform
Healing og afbalancering
En healing er en session, hvor jeg stiller mig til rådighed for universets kræfter som kanal for lige præcis de energier du har brug for, lige nu og her.
Healing er en utrolig omsorgsfuld og dybdegående behandlingsform, som tager udgangspunkt i betingelsesløs kærlighed.
I healing trækker jeg på universets kræfter, jeg samarbejder bevidst med de tilstedeværende energier, som den universelle kraft, ærkeenglene og åndelige vejledere.
Hvordan virker healing?
Det der sker under en healing er, at dit energi system bliver renset, afbalanceret, healet og revitaliseret.
I healing sanser jeg din tilstand, og jeg arbejder både med din fysiske krop, dit æteriske legme, dit astrale legme, dit mentalte legme samt dit kausale legme.
Healing kan benyttes både som ren wellness, for at få ro i sindet - og deraf afsmittende virkning i kroppen, eller målbevidst i arbejdet med dig selv og din udvikling.
Hvordan foregår en healing?
Healingen kan gives både som en selvstændig behandling, og i kombination med massage, klangmassage, terapi og regression.
En behandling indledes med en samtale af individuel varighed, afhængig af dit formål med massagen.
Healingen foregår fuldt påklædt på en briks, hvor du dækkes tæpper.
Jeg berører din krop på bestemte aktiveringspunkter og arbejder desuden direkte på dine chakraer.
Efter healingen får du lov at ligge nogle minutter, inden vi tager en kort snak om hvordan du har det, og hvordan du oplevede healingen - ofte vil der være simple energiøvelser, som du får med hjem, så du selv kan arbejde videre med at få din krop og sind til at fungere bedst muligt.
Healingen tager typisk 1½ time.
Det anbefales at indgå i forudaftalte forløb med healing, for at opnå størst mulig effekt af indsatsen.
Forløb med healing og vejledning
I forløb med healing og vejledning, får du hjælp til at se hvor du skal tage fat, når du ønsker at udvikle dit potentiale, arbejde intensivt med din egen udvikling og opnå dybdegående transformation. Vi arbejder med din energi, og healingen er med til at løfte dig, lindre og forløse - samt at optimere dine egene ressourcer, så du selv kan arbejde videre.
Du genskaber den essentielle kontakt til din indre kerne af væren og bevidsthed.
Dit potentiale finder du ofte ved at opdage, at du som menneske har en åndelig forbindelse i dit liv - som du kan udvikle og bruge aktivt.
Spirituel udvikling findes i mange forskellige aspekter i de forskellige religioner. Det fælles er, at man tager udgangspunkt i, at iboende i os alle har vi en "kim", en "flamme" eller et spirituelt "hjerte" hvori alle vores guddommelige kvaliteter findes. Det er dette vi alle længes efter - og finder roen og freden i, når vi finder det.
At arbejde med forløb med din egen udvikling som spirituelt væsen, er at lære dig selv at kende, få indsigt i og erkende dig selv - og lære at være i balance med dig selv og livet.
Alt hvad vi søger i den ydre verden, kan vi altså finde i os selv.
Ønsker du et dybere udviklings- og transformations arbejde, anbefales at du fra starten vælger et forløb bestående af 7 gange.
Det kan efterfølgende tilkøbe yderligere behandlinger.
Fjernhealing
Healingen kan også ske som fjernhealing. Fjernhealing forudsætter indledende kontakt, enten via telefon, mail eller konsultation.
Ring eller skriv for nærmere aftale.
Generelt
Alle behandlinger varierer fra klient til klient - og to behandlinger er sjældent ens.
Uanset behandlingsform arbejder jeg under etiske regler der indbefatter tavshedspligt.
|